Hattepenge – AA-indsamling
Det har gennem de sidste par år været nødvendigt at bruge af AA-Danmarks reserver for at kunne holde det serviceniveau, som vi i fællesskab har fundet nødvendigt. Dette er stik modsat af, hvad servicekonferencen har besluttet i 2008. Nemlig, at der skulle oparbejdes en reserve svarende til 1½ års udgifter. Pt. har reservebeholdningen en størrelse, der svarer til ca. 10 måneders driftsudgifter.
I 2009 var der et underskud på 108.134,- kr. I 2010 er der budgetteret med et underskud på 151.000,- kr.
Der kan være mange gode grunde til dette. Den væsentligste er, at der kommer færre penge ind til hovedservicekonteret fra hattepengeindsamlingerne. Det kan skyldes, at der bruges flere penge på service i grupperne/regionerne. Der kan være nogle steder, hvor der spares samen til større arrangementer etc. Men der er kun os selv til at betale regningerne. Bill W. skrev i 1967 en artikel i Grapevine.
Se boksen!
AA’s Tradition om at være selvforsynende
AA’s medstifter fortæller om grundene til, at AA-grupper ikke søger velgørenhed, og hvorfor de støtter AA-hovedkontoret
AA’s vidtstrakte tolvtetrinsaktiviteter, der bringer budskabet til den næste alkoholiker, er selve hjerteblodet i vores AA-eventyr. Uden denne afgørende aktivitet, ville vi snart blive anæmiske, vi ville bogstaveligt talt visne og dø.
Hvordan passer vores AA’s tjenester – på verdensplan, regionalt og lokalt – ind i vores arrangement? Hvorfor skal vi give disse funktioner penge? Svaret er simpelt nok. Hver eneste AA-service er designet til at gøre mere og bedre tolvtetrinarbejde muligt, hvad enten det er en gruppes mødested, et centralt eller regionalt kontor, for at arrangere sponsorering – eller World-Service-hovedkontoret for at bevare enhed og effektivitet over hele kloden.
Selv om det ikke er dyrt, er disse serviceenheder helt afgørende for vores
fortsatte ekspansion – for vores overlevelse som et fællesskab. Deres omkostninger er en kollektiv forpligtelse, der hviler helt og holdent på os alle.
Vores støtte til disse tjenester, der faktisk udgør en anerkendelse fra vores side, at AA overalt skal fungere i fuld styrke – og at det under vores Tradition om at være selvforsynende, at vi alle kommer til at betale regningen.
Vi har længe vidst, at Anonyme Alkoholikere ikke har behov for velgørende bidrag udefra. Vores fællesskab er selvforsørgende. AA-grupper forsøger heller ikke at opfylde rehabiliteringsudgifter for tusinder af nykommere. Vi lærte for længe siden, at det var upraktisk.
I stedet tilbyder AA den nye person en åndelig livsstil, der kan fjerne hans alkoholproblem. Når dette er opnået, vil den nye, i selskab med hans lidelsesfæller, så begynde at løse sine personlige problemer – herunder de økonomiske.
Så AA-grupperne modtager ikke selv godgørende bidrag – og giver ingen væk. Ved første øjekast kan denne holdning synes at være hård, næsten ufølsom. En enorm erfaring siger os noget andet. Pengegaver – som en forudsætning for at blive ædru – er som regel værdiløse, når de gøres til en del af en AA-gruppe.
Selvfølgelig ser vi AA’s primære velgørenhed i de tolvtetrinsaktiviteter, titusinder af os dagligt laver for at bringe AA-budskabet til nykommere. Vi rejser millioner af kilometer, vi er fraværende fra arbejde og hjem. Samlet set lægger vi meget store beløb. Som enkeltpersoner tøver vi ikke med at give midlertidig økonomisk støtte til den nykommer, hvis og når han synes at ønske ædruelighed først. Her er altså penge til velgørenhed, altid givet på en meget personligt, ansigt-til-ansigt-basis. Og måske endda det kan ikke kaldes helt velgørende, eftersom hver tolvtetrinsindsats betyder mere sikker ædruelighed og tilføjer åndelig vækst for sponsoren.
Begge disse principper, som vi forstår: at AA ingen barmhjertighed ønsker, at vi støtter vores egne tjenester. Vi forstår – men vi glemmer det nogle gange.
Bill W.
Grapevine, oktober 1967
I Hovedservicerådet har der været nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på, hvordan denne udvikling med at der er kommet færre hattepenge ind til det fælles
servicearbejde. Det har medført, at der i uge 36 vil være en AA-indsamling og der til alle grupper i Danmark, vil blive udsendt information om denne.
Det har ikke været gruppens opgave i første omgang at forsøge at finde besparelser.
De hattepenge, som indsamles til møderne rundt omkring i grupperne, bør altid bruges med det formål at bringe budskabet videre til den stadig lidende alkoholiker. Det gør vi på rigtig mange måder. Vi sørger for, at der er hyggelige mødelokaler, at der serveres en kop kaffe, at der er litteratur lagt frem. Men vi gør det også i større målestok. Vi har en fælles telefon- og e-mailvagt, som alkoholikeren kan ringe eller maile til. Vi har et servicekontor, som blandt andet huser litteratursalget. Vi afholder en servicekonference, hvor fællesskabets bedste diskuteres, og forslag fra grupperne og medlemmerne vurderes. Vi har et fælles informationsudvalg, der koordinerer information om fællesskabet til offentligheden. Vi sender folk ud til møder med andre landes servicefolk for at dele erfaring med andre lande om, hvordan vi kan gøre fællesskabet endnu bedre. Uden alle disse serviceorganer ville det være overordentlig svært at gøre det muligt i grupperne at bringe budskabet til nogen. Og der er kun os selv til at betale, da vi ifølge Syvende Tradition ikke modtager bidrag udefra.
Derfor opfordres alle til at støtte op om AA-indsamlingen og fremover også være med til at gøre det muligt for de mange frivillige at udføre service for din gruppe. Indsamlingen er et supplement til den almindelige hattepengeindsamling, som foregår på de fleste møder. Den skal ses som en ekstra mulighed for at være med til at sikre, at der ikke fortsat skal tæres på reserverne, for at fællesskabet kan blive ved med at tilbyde grupperne den service de ønsker.
Hovedservicerådet.
AA-Bornholm 